Artikler / Dagens glæde
 

Dagens glæde

Her finder du mine oversættelser dag for dag af Robert Llewelyns bog,

The Joy of the Saints
 
Teksterne begynder den 1. december 2015.
- Seneste dag finder du lige under denne bogens forside: 
 
 
PAUSE p.t. - men bogen vil i 2018 udkomme i E-bog som PowerBook
----
 
8. marts

Synd kan ikke hindre kærlighed

Af Julian af Norwich

I fuld kærlighed fastholder Herren os, når det for os ser ud til, at vi næsten er opgivet og kastet bort på grund af vore synder - og velfortjent sådan.
 
Vores kærlige Gud ønsker ikke, at vi, hans tjenere, skal fortvivle, end ikke når vi ofte og alvorligt "falder i synd". For vores fald forhindrer ham ikke i at elske os.
 
Dette er et fyrsteligt venskab fra vores frelsers side, at han stadigt støtter os fra det skjulte, selv når vi synder. Han rører os nænsomt og viser os vores synder ved sit venlige lys og sin tilgivelse og nåde.
 
Hans vilje er, at vi skal blive som han, i helhed og uophørlig kærlighed til os selv og til vores kristne venner.
 
 
7. marts
 

De to former for død

Af Augustine

Som menneske er du forudbestemt til at dø. Selv om du gemmer den tanke væk, så længe du ønsker det, vil det ske til sidst, det som har været "gemt væk" så længe.
 
Der er imidlertid en anden død, hvorfra Herren kom og frelste os: Den evige død, forkastelsens død ved djævelen og hans engle. Det er den virkelige død. Det andet er blot en forandring, dette at forlade kroppen.
 
Frygt ikke den slags, men frygt den anden, og arbejd på at leve på en sådan måde, at du erter døden vil leve sammen med Gud.
 
Hust at antikrist ikke kun findes iblandt de, som er gået bort fra os, men også iblandt mange, som stadig er i kirken: De som sværger falsk ed, ægteskabsbrydere, den fordrukne, den der afsætter "drugs", alle som er ondskabsfulde og handler derefter.
 
De vil sige: "Men han skabte os sådan. "
Vores Skaber råber fra Himlen: "Jeg skabte mennesket og ikke tyven, ægteskabsbryderen, svindleren. Alt hvad der bevæger sig i havet, flyver i luften eller går på jorden er mit værk og synger min lovsang. "
Men lovsynger de havesyge da Herren? Lovpriser den fordrukne eller den urene da Herren?
- Alt og alle, der ikke lovpriser Ham, er ikke skabt af Ham.
 
 
 
6. marts
 

Rygte-religion og sand tro

Af William Law (1686-1761), engelsk spirituel forfatter og mystiker

At vi kender så lidt til Jesus Kristus som vores frelser, at vi er så armodige i troen på ham som den, der alene kan forandre, korrigere og indløse vores sjæl, hvorfor vi lever sultende i kulde og i den formelle, historiske rygte-religions død - det skyldes følgende:
 
Vi er fremmede over for vores egen indre ulykkelighed og vores ønsker.
Vi ved ikke, hvad vi tror på, når samtalen drejer sig om død og helvede.
Vi holder alt for os selv i tavshed, knap nok med kontakt til ydre religiøse og moralske holdninger, og knap nok med behag, omsorg og glæde over denne verden.
Sådan er den måde, hvorpå vi tror på en frelser.
Vi gør det ikke, fordi vi har et absolut behov for frelseren, men fordi vi er blevet fortalt, at der er én, og at det ville være et oprør imod Gud at fornægte ham.
 
Sand tro er, at vi kommer til Jesus Kristus for at blive frelst og forløst fra en syndig natur, sådan som den kanaanæiske kvinde kom til ham og ikke blev afvist. Det er en tro, som i kærlighed og længsel, i sult, i tørst og i fuld forvisning vil holde fast i Kristus som vores kærlige, fortrøstende, sikre og ufejlbarlige Frelser.
 
Det er denne tro, som bryder alle sjælens grænser og lænker til død og helvede.
Det er denne tro, at Kristus altid siger, hvad han siger i evangeliet: "Din tro har frelst dig; dine synder er dig forladt; gå i fred. "
 
 
5. marts
 

Sand fred

Af Ørkenfædrene 

To gamle mænd havde levet sammen gennem mange år, og de havde aldrig kæmpet med hinanden. Den ene siger til den anden: "Lad os også strides som andre mænd."  - Den anden svarede: "Jeg ved ikke, hvordan man strides." - Den første svarede ham: "Se, jeg lægger en mursten imellem os, og jeg vil dernæst sige: den er min; og du vil svare: nej, den er min. Og sådan vil striden begynde."
De lagde murstenen imellem sig, og den første sagde: "Denne mursten er min," og den anden svarede: "Nej, den er min." - Og den første svarede: "Hvis den er din, så tag den og gå."
- Her opgav de det, uden at finde en grund til at skændes.
 
En broder spurgte abba Poemen: "Hvordan skal jeg opføre mig i min celle, der hvor jeg bor?"
Abba Poemen svarede: "Opfør dig, som om du var en fremmed, og hvor end du er, skal du ikke forvente, at dine ord har nogen indflydelse. Således vil du blive lykkelig."
 
 
4. marts
 

Sand bøn i sand tilgivelse

Af Teresa af Avila (1515-1582), helgen og spansk mystiker

Jeg kan ikke tro, at et menneske, som er kommet så nær på nåden selv, som har vist sjælen hvad den virkelig er og alt hvad Gud har tilgivet den, ikke vil tilgive øjeblikkeligt og i største velvillighed, samt være fredfyldt og forblive imødekommende mod enhver, som har krænket hende.
 
Hun er lykkelig over at have mulighed for at vise kærlighed til gengæld for den guddommelige venlighed og overbærenhed, som er vist hende, og som beviser den uendelige kærlighed, som den almægtige Gud føler for hende.
 
Jeg gentager: Jeg kender et utal af mennesker, som Gud har båret frem til overnaturlige ting, givet dem kontemplationens bøn, som jeg forklarede den, og skønt de havde anden skyld og utilstrækkelighed, har jeg ikke set noget, som blev opgivet. Jeg tror det heller ikke muligt, hvis dette valg var Guds valg.
 
Gud beriger altid de sjæle, han besøger. Dette er ganske sikkert, for selv om gunsten og fortrøstningen måtte forsvinde hurtigt, er den senere fundet via den nytte og fortjeneste, som den har efterladt i sjælen.
 
 
3. marts
 

St. Kevin og solsorte

Af Keltisk tradition

Under en faste flygtede St. Kevin, som det var hans måde at gøre det på, fra ethvert menneskeligt selskab til en særlig ensomhed ude i en lille hytte, der ikke tjente til andet, end at holde solen og regnen ude. Her hengav han sig til læsning og bøn, og sine ledige stunder brugte han til kontemplation. Og da han knælede på sin sædvanlige måde, med sin hånd strakt ud af vinduet og vendt mod himlen, satte en solsort sig på hånden, opførte sig som var den i sin rede og lagde et æg.
Så rørt var denne helgen, at han i al tålmodighed og venlighed forblev der, uden hverken at lukke hånden eller trække den til sig. Og der holdt han utrætteligt hånden, formet til dens formål, indtil fugleungen var helt udklækket. 
 
 
2. marts
 

Ydmygelse uden kærlighed - 


Af Broder Lawrence (c. 1614-1691), biskop af Hippo Regius

"Alle ydmygelser samt andre øvelser er kun nyttige, i så fals de tilfører en forening med Gud gennem kærlighed."
 
Han havde overvejet dette grundigt og fundet, at det var den korteste vej til den direkte forbindelse, gennem kontinuerlig praksis i kærlighed og i at gøre alt for hans skyld.
Af alle mulige ydmygelser kunne ingen udviske en eneste synd, hvis de var blottet for Guds kærlighed.
 
Uden bekymring for om vi får forladelse for vore synder ved Jesu Kristi blod, burde vi i al enkelhed arbejde på at elske ham af hele vort hjerte.
 
Gud ser ud til at have skænket den største gunst til de største syndere som flest mulige tegn på sin tilgivelse.
 
Han tænkte hverken på død eller på sine synder, hverken på himmel eller helvede, men på at gøre små ting til ære for Guds kærlighed, værende ude af stand til at gøre store ting. Han havde ikke brug for at bekymre sig yderligere, for hvad der end fulgte, ville det behage Gud.
 
 
1. marts
 

Velsignelse

Af Keltisk Tradition

Ærede Gud, jeg hilser dig!

Lad kirken og koret lovprise dig.
Lad koret og kirken lovprise dig.
Lad sletten og bjergsiden lovprise dig.
Lad verdens tre kildevæld lovprise dig.
     To oven over vinden og en oven over jorden.
Lad mørket og daggryet lovprise dig.

Abraham, tillidens grundlægger, lovpriste dig:
Lad det evige liv lovprise dig.
Lad fuglene og bierne lovprise dig.
Lad de beskårede træstammer og jægerne lovprise dig.

Både Aron og Moses lovpriste dig:
Lad manden og kvinden lovprise dig.
Lad de syv dage og stjernerne lovprise dig.
Lad luften og æteren lovprise dig.
Lad bøgerne og brevene lovprise dig.
Lad fisken i de hurtige vandløb lovprise dig.
Lad tanken og handlingen lovprise dig.
Lad sandkornene og jordklumperne lovprise dig.
Lad alt det gode, som er skabt, lovprise dig.
Og jeg vil lovprise dig, ærens Gud:

Ærværdige Gud, jeg hilser dig!
 
 
29. februar
 

Hvordan man bliver discipel

Af Ørkenfædrene

Det er blevet fortalt af abba John the Dwarf, at han en dag sagde til sin ældre broder: "Jeg vil gerne være fri for al omsorg, lige som englene der ikke arbejder, men uophørligt ofrer tilbedelse til Gud." Så han tog afsked med sin bror og vandrede ud i ørkenen. Efter en uge kom han tilbage til sin bror. Da han bankede på døren, hørte han broderen sige, "hvem er du?", før han åbnede den. Han sagde: "Jeg er John, din bror".
Men svaret, han fik, lød: "John er blevet en engel, og for fremtiden er han ikke længere iblandt os."
Da tryglede John sin bror, idet han sagde: "Det er mig."
Men broderen lukkede ham ikke ind og efterlod ham uden for i fortvivlelse, indtil det var blevet morgen.
Da han om morgenen åbnede døren for John, sagde han: "Du er et menneske, og du må igen arbejde for føden."
Da knælede John ned foran sin bror og bønfaldt ham med ordene: "Tilgiv mig!"
 
Abba John sagde: "En eunuk er slidsom. En munk slider med alt, hvaf han gør. Dette er, hvad en munk er."
 
 
28. februar
 

Mere af det samme

Af John of the Cross (1542-1519), spansk mystiker og karmelit-præst

Det er ikke min hensigt at nedgøre en almen anerkendt regel for meditationens ophør; det vil ske, når meditation ikke længere er gennemført - ikke længere kan lade sig gøre, og først når Gud Herren enten som en del af renselse eller lidelse eller som den mest fuldkomne kontemplation, vil gøre det umuligt.
 
Til andre tider og ved andre lejligheder må denne hjælp være ressourcen til meditation på livet og hengivelsen til Kristus, hvilket giver den største mening for renselse, tålmodighed og tryghed på vejen samt en beundringsværdig hjælp til den højeste kontemplation.
 
Kontemplation er intet andet end Guds hemmelige, fredfyldte og kærlige indvirkning, og den vil - hvis der gives lov - få sjælen til at smelte sammen med kærlighedens flamme.
 
Gud oplyser sjælen og får den til at se ikke blot dens smerte og meningsløshed, men også Guds storhed og højhed.
 
Selv ud af denne nat (Den mørke nat) udspringer dels menneskets egen visdom, og, som følge deraf, grundlaget hvorpå Guds visdom bygger.
 
 
27. februar
 

Den betydningsfulde nat ♦

Af John of the Cross (1542-1519), spansk mystiker og karmelit-præst

Der er tre prøvelser at bestå, hvad enten udtørring i bøn er resultat af Guds udrensning, eller om det  samt rense det kommer fra vores egne synder.
 
Den første er, når vi hverken finder behag i Guds åbenbaringer eller i de skabte ting. For når Gud bringer mennesket ind i den mørke nat med det formål at vænne det fra det søde og harmoniske samt rense dets følelsesmæssige behov, så tillader han ikke mennesket at finde sødme eller behag (komfort) nogen steder.
 
Det andet er, at vores hukommelse normalt er centreret på Gud ved smertefuld ængstelse og bekymring. Ånden bliver da stærk, mere årvågen og mere på vagt, af frygt for at der skal indfinde sig uagtsomhed i vores tjeneste for Gud.
 
Det tredje er, at være ude af stand til at meditere eller reflektere og at vække forestillingen, som tidligere beskrevet, til trods for alle de forsøg, vi måtte gøre os. For nu begynder Gud selv at kommunikere; ikke længere igennem følelsernes kanaler, som tidligere, men i ren ånd.
 
Angående John of the Cross henvises der ofte til ham som "The Doctor of the Dark Night". Dette er fordi, at som John så, at vejen til Gud kun kan være en vej i mørke. Intet af det, vi ser, føler eller forestiller os, kan bringe os i kontakt med Hans uendelighed. Tillid kræver, at vi giver Gud lov til at rense vores følelser og således lade os gå ad den mørke vej til menneskelig visdom. Følelsernes og åndens nætter er aspekter af dette ene: Genfindelsens proces som Gud bearbejder os med på vedvarende dybere og mere ubegribelige niveauer.
 
 
26. februar
 

Bøn og stolthed

Af Teresa af Avila (1515-1582), helgen og spansk mystiker

Jeg kender en meget gammel nonne med et i enhver henseende eksemplarisk liv. - For Guds skyld, ville mit liv da være som hendes? Meget helligt, meget asketisk og med en perfekt religiøsitet, hvorunder hun har tilbragt mange timer gennem adskillige år i højlydt bøn. Men hun kan ikke gøre brug af udelukkende mentale bønner. Det bedste, hun kan gøre, er, fra tid til anden at holde små pauser under sine Ave Maria´er og Pater Nostra´er.
Mange mennesker ligner hende.
 
Hvis de er ydmyge, så tror jeg ikke, at de i sidste ende er mere ufuldendte eller værre end nonnen, men at de er lige så gode, som de der nyder megen trøst.
 
På en måde er sådanne sjæle mere trygge, for vi kan ikke sige, om åndelig oplysning kommer fra Gud eller fra Djævelen. Hvis oplysningen ikke er guddommelig, er den meget farlig, for Satan prøver at opildne til stolthed på forskellig måde. Hvis oplysningerne imidlertid er sendt af Gud, så er der intet at frygte, for de bringer ydmyghed med sig.
 
 
 
25. februar
 

Vær ved godt mod

Af Augustine (354-430 C.E.), biskop af Hippo Regius

Tvivl ikke på dig selv. Du er menneske, skabt i Guds billede, og han gjorde dig til menneske, var selv menneskeliggjort. Blodet fra den eneste skabte Søn var udsendt for din skyld. Hvis du, ved at tænke på din skrøbelighed, føler dig ringeagtet, da værdsæt dig selv ud fra den pris, som blev betalt for dig.
 
Jeg spørger dig om, hvad du tror på, og ikke hvad du lever op til. Hertil vil du svare, at du tror på Kristus.
 
Din tro er din ret, for hvis du tror, er du på din post, og hvis du er på din post, så gør du et forsøg - du prøver; og Gud kender din bestræbelse, og ser din vilje, og venter på din søgen, og støtter din afmagt, og kroner din sejr.
 
Herren ved, hvem der er hans egne, ligesom mandmanden der ser frøkornet iblandt avnerne. Vær ikke bange for, at du ikke bliver genkendt, at storme vil blæse frøet ind under avnerne. Dommeren er ikke en hvilken som helst landmand med en høtyv, men den treenige Gud. Han er Abrahams Gud, Isaacs og Jacobs, men også din Gud. Du beder ham om belønning, mens giveren er selveste gaven. Hvad mere kan du ønske?
 
 
 
24. februar
 

Det nødvendige i at hjælpe os selv

Af Jean-Pierre de Caussade (1675-1751), fransk jesuitter-præst og forfatter

Hvordan kan vi betvivle, at Gud forstår vores behov bedre, end vi selv gør, og at hans forordninger er mere fordelagtige for os, endskønt vi ikke begriber dem?
Men måske spørger du om, at hvis det er fyldestgørende for os passivt at underkaste os dette at blive ledt, hvordan forholder det sig så med udtrykket: "Gud hjælper dem, der hjælper sig selv?"
 
Jeg sagde ikke, at du intet skal gøre - det er utvivlsomt nødvendigt at hjælpe sig selv; at vente på, med armene over kors, at alt skal falde ned til os fra himlen, det er ifølge naturlig tilbøjelighed en absurd og dadelværdig passivitet i henhold til overnaturlig begunstigelse. Derfor må du i samarbejde med Gud og din støtten dig til ham, din tro på ham, aldrig undlade selv at gøre en indsats.
 
Når vi i alle vores handlinger ser på os selv som instrumenter i Guds hænder, der hvor det drejer sig om at udarbejde hans hellige design, så skal vi handle i stilhed - uden vrede, uden hast, uden angst for fremtiden, uden bekymring om fortiden. Vi skal overgive os selv til Guds faderlige forsyn og stole mere på ham end på alle mulige menneskelige bestemmelser.
 
På den måde vil vi altid føle frem, og Gud vil ufejlbarligt vende alt til vores bedste, hvad end det er i nutiden eller det er i evigheden.
 
 
 
23. februar
 

Hjertets glæde

Af Augustine (354-430 C.E.), biskop af Hippo Regius

Først skal du vende dig mod dig selv og bort fra det, som er uden for dig. Derefter skal du give dig selv tilbage til ham, som har skabt dig; for han er summen af al vores lykke og vores fuldendte godhed. At hylde ham er at elske ham, at længes efter at se ham, og at håbe på og at tro på, du vil se ham. Dette er at længes efter lykkelighed - at nå ham i selve lykkeligheden.
 
Spørg dig selv om, hvor meget din kærlighed har samlet sig. Svaret, som kommer fra dit hjerte, er målet på din udvikling. Vi ser ham nu sløret, sådan som vores kærlighed samler sig om ham - men da skal vi se ham klart.
 
Du kære, denne kærlighed kommer ikke til os ud fra vores eget frie valg, men af Helligånden som er givet til os; for hvordan kunne vi have holdt os fast til Gud, hvis ikke han havde talt til vores hjerter?
 
Som det sidste vil vi alle modtage frelsens belønning, lige som arbejderne i vingården som kom på forskellige tidspunkter og alligevel blev givet den samme løn. Sammen med profeterne, apostlene og martyrerne vil vi beskue Guds herlighed, og idet vi ser i hans ansigt, skal vi synge hans lovsang for evigt. Der vil ikke længere være synd, ikke mere falskhed, og i kærlighed vil vi holde fast i ham, for hvem vi nu sukker. Vi vil leve for evigt i den by, hvis lys er Gud, og vi vil i ham finde den glæde, som vi nu arbejder for.
 
 
 
22. februar
 

Praksis omkring den ydre krænkelse

Af Francis de Sales (1567-1622), biskop af Genova og helgenkåret

Jeg bifalder ikke dem, som begynder en reformering af et menneske med ydre ting - håret, ansigtet eller klædedragten. Tvært imod må vi begynde i det indre. "Vend dig mod mig med hele dit hjerte", lyder Guds kalden. "Min søn, giv mig dit hjerte." for vores hjerte er vores handlingers udspring. Derfor siger Herren: "Giv mig et tegn på dit hjerte og et tegn på din arm, " for hvem der end har Jesus Kristus i sit hjerte vil snart vise det i alle sine ydre handlinger.
 
Hvis han er i dit hjerte, vil han også være i alle dine handlinger, i dine øjne, i din mund, i dine hænder, så du kan sammen med Sct. Poul sige: "Det er ikke længere mig, som lever, men Kristus som lever i mig. " (Galater Brevet, Kap 2:20).
Men det samme hjerte behøver at blive trænet i sin ydre adfærd. Så hvis du kan faste, vil det gøre godt at observere nogle abstinenser bag kirkens love, og dette for at løfte din ånd, betvinge kødet, styrke kraften.
 
Arbejde og faste trætter kødet. Hvis dit arbejde er behøvet og service-orienteret i henhold til Guds nåde, ville jeg vælge arbejdets disciplin for dig frem for fasten. En anden finder sit arbejde i dette at faste, en tredje i det at pleje de syge, besøge fælgselsfanger, overvære nadver, hjælpe lidende, bede. Disse handlinger er af større nytte end at faste, for samtidig med at de betvinger kødet, frembringer de fremragende frugt.
 
 
 
 
21. februar
 

Nådens overflod

Af John Wesley (1703-1791), engelsk teolog, grundlægger af den metodistiske bevægelse 

Hvor overhovedet skal en syndig mand udsone for selv den mindste af hans synder? Med sin egen indsats? Nej. Om end synderne var nok så mange og hellige, er de ikke hans egne, men Guds. Men de er så sandelig alle u-hellige og syndige, så hver af dem behøver en frisk udsoning.
 
Kun korrupt frugt vokser på korrupte træer. Og synderens hjerte er alt i alt korrupt og afskyelig, idet det kun er kort tid i Guds nåde - i den nådige retfærdighed som først har sat sit aftryk på hans sjæl ud fra det billede, han har fået af den store Skaber. Derfor er hans munds udtryk lukket foran Gud, han der intet har af hverken retfærdighed eller gerninger at behage med.
 
Hvis da de syndige mennesker finder behag i Gud, er det nåde ved nåde. Hvis Gud fortsat forunder dem at overøse med alle velsignelser, ja, endog den største af alle velsignelser: Frelsen, hvad kan vi da sige til dette andet end: "Tak til Gud for denne uudtalte gave! "
 
Og sådan er det. Hermed anbefaler Gud sin kærlighed til os, i hvad end det måtte være, end skønt vi stadig var syndere, idet Kristus døde for at frelse os. Da er du i nåde frelst gennem tillid. Nåde er kilden; tillid er betingelsen for frelse.
 
 
 
 
 
 
20. februar
 

Stol på Gud

Af Margery Kempe (ca. 1373-1438), engelsk mystiker

Guds ånd talte til mig og sagde:
 
"Gå i Jesu navn. Jeg vil følge med dig for at hjælpe og støtte dig i alt, hvad du gør. Stol på mig. Stol på mig, du har aldrig fundet mig forvente noget. Jeg vil aldrig bede sig om at gøre noget, som er uacceptabelt for Gud."
 
"Jeg er din Gud, og jeg stoler på dig; vi vil aldrig blive adskilt. Alle de løfter, jeg har givet dig, vil ske fyldest på rette tid."
 
Herren Jesus Kristus, som altid er parat til at hjælpe og aldrig svigter dem, som i sandhed elsker ham, han sagde: "Vær ikke bange, jeg vil give dig alt, hvad du behøver."
 
Jeg ved, at Herren vil hjælpe, for han har aldrig svigtet mig, hvor end jeg har været. Jeg har fuld tillid til ham.
 
 
 
 
19. februar
 

Den antændende velsignende

Af Keltisk tradition 

Jeg vil antænde min ild denne morgen
i nærvær af himlens hellige engle,
i Ariels nærvær i sin allerkærligste fremtoning,
i Uriels nærvær i myriader af yndigheder,
uden onsindighed, uden terror af nogen som helst under solen,
men med Guds hellige søn til at beskytte mig.
          Uden ondskab, uden jalousi, uden misundelse,
          uden frygt, uden terror af nogen som helst under solen,
          men med Guds hellige søn til at beskytte mig.
 
Gud, antænd dem i mit hjerte
med en kærlighedsflamme til min næste,
til min fjende, til min ven, til alle mine slægtninge,
til de modige, til knægten, til trællen,
oh, søn af den allerkæreste Maria,
fra den laveste skabning som lever,
til det navn som er det højeste af alt.
 
 
 
18. februar
 

Hengivelse er forskellig alt efter dit kald

Af Francis de Sales (1567-1622), biskop af Genova og helgenkåret

Ved skabelsen befalede Gud planterne at bære frugt, hver af dem i henhold til deres slags. Tilsvarende befalede Gud kristne at frembringe frugter i henhold til den enkeltes kald og stemme. Hengivelsens praksis på optages i den formåen, i det engagement og i de pligter, som den enkelte har.
 
For en biskop ville det ikke være tilstrækkeligt at tage en enlig Carthusianer til sig, eller for en familiefar at nægte at spare penge op som en Franciscaner; for en arbejdsmand at tilbringe hele sin tid i kirken som en professionel religiøs; eller for en religiøs altid at blive udstillet for sine afbrydelser på sin nabos vegne. Sådanne hengivelser ville være utilstrækkelige og latterlige.
 
Sand hengivenhed står ikke i vejen for nogen andre. Tvært imod gør den alt perfekt. Når som helst det er uden for den enkeltes kald, er det falsk. Aristoteles siger, at bien udvinder honning fra blomsterne uden at beskadige dem, men efterlader dem lige så friske og hele, som den finder dem. Sand hengivenhed gør altid en sammenhæng til det bedre; den står ikke i vejen for nogen som helst pligt eller noget som helst erhverv, men tilbeder og forskønner.
 
 
 
17. februar

Hengivelsens virkning

Af Francis de Sales (1567-1622), biskop af Genova og helgenkåret

Verden nedbryder opofrelse, præsenterer andægtige mennesker som tungsindige, triste og irriterende i deres fremtoning, foregiver at religion skaber melankolske og usociale mennesker. Men Helligånden, i sit udtryk gennem alle helgener og Gud selv, forsikrer os om, at det opofrende liv er et kærligt, behageligt og lykkeligt liv.
 
Verden ser kun, hvordan de hengivne faster, beder og bærer skam; hvordan de plejer de syge, giver almisse til de fattige, tilbageholder reres temperament og udøver tilsvarende handlinger, som i sig selv og set kun fra dette synspunkt er tunge og smertefulde. Men verden set ikke hjertets indre valg, som gør disse handlinger lette og glædesfulde.
 
Se på bierne: De suger bitter saft fra timian, og gennem deres natur forvandler de det til honning.
Hengivende sjæle finder mange vanskeligheder i deres krævende arbejde - det er sandt, men ved at gøre dette, forvandler de bitterhed til sødme.
 
Sand hengivenhed er et åndeligt sukker, som fjerner ydmygelsens bitterhed og tilfredsstillelsens fare. Den modarbejder den fattige mands utilfredshed og den rige mands selvtilfredsstillelse; den undertryktes ensomhed, den succesfuldes praleri, sorg hos den som er alene og udskejelsen hos den, som er i fællesskabet. 
 
 
16. februar
 

En sky af glemsel

Af Forfatteren til "The Cloud of Unknowing"

Lige som denne sky af uvidenhed er over dig og imellem dig og din Gud, må du også lægge en sky af glemsel under dig og mellem dig og alle skabte ting.
 
For dig ser det måske ud, som om du er på stor afstand af Gud på grund af denne sky af uvidenhed mellem dig og ham.
 
Men vær sikker på, at hvis sandheden fortælles, er du meget længere fra ham, når der ingen glemsels-sky er mellem ham og alle hans gerninger.
 
Når jeg taler om Guds skabninger, mener jeg ikke dem alene, om de er fysiske eller åndelige, men også deres tilstand og deres arbejde, om det er godt eller dårligt.
 
Kort og godt fortæller jeg dig, at alt vil være skjult under skyen af glemsel.
 
 
 
15. februar
 

En sky af uvidenhed

Af Forfatteren til "The Cloud of Unknowing"

I nådens kraft, og i iverens styrke og glædesfulde ønske, er dette det mest lysfyldte arbejde af alt. På den anden side er det hårdt og et under, hvis du modtager det.
 
Arbejd da fuldt ud indtil ønsket fænger. Når først du begynder, finder du kun mørke og, som det var, en sky af uvidenhed.
 
Du kan ikke forklare, hvad det er, undtagem at du i din vilje føler en nøgen rækken ud efter Gud.
 
Denne sky og dette mørke - uanset hvad du gør - eksisterer mellem dig og din Gud. Det afholder dig fra at se ham klart med din bevidsthed og fra at opleve hans kærligheds sødme i dit hjerte.
 
Forbered dig på at vente i dette mørke så længe, som du behøver, mens du ustandseligt kalder på ham, som du elsker.
 
Hvis det nogensinde vil lykkes for dig at mærke ham og at se ham - så vidt som det er muligt hernede - vil det altid være i denne sky og i dette mørke.
 
Hvis du vil andet end arbejde seriøst på det, hvilket jeg beder dig om, så tror jeg på, at du i hans nåde vil kæmpe dig igennem.
 
 
 
14. februar
 

Det arbejde som glæder Gud mest...

af Forfatteren til "The Cloud of Unknowing"

Løft dit hjerte op til Gud i en ydmyg bevægelse af kærlighed og i betydningen: Gud i sig selv - ikke hvad du får fra ham.
 
Vær på vagt over for at du ikke tænker på andet end Gud selv. Lad intet optage dit sind eller din vilje ud over Gud selv.
 
Gør alt hvad du kan for at glemme alle Guds skabninger og deres handlinger, således at intet optager din sjæl eller dine ønsker hverken i almindelighed eller i særdeleshed. Lad dem være, og giv dem ingen opmærksomhed.
 
Dette er den form for sjælearbejde, som glæder Gud mere end noget andet. Alle helgener og engle jubler over det og forstærker det med al deres magt.
 
Hele menneskeheden er på vidunderlig måde hjulpet ved dette arbejde - mere end du overhovedet kan forestille dig. Ja, endog enhver sjæl i Skærsilden finder deres smerte lettet ved hjælp af dette.
 
Og du selv er renset og gjort kraftfuldt ved dette arbejde som ved intet andet.
 
  
 
13. februar
 

Den rene kærligheds natur

Af Jean-Pierre de Caussade (1675-1751), fransk jesuitter-præst og forfatter

Det er sandt, at kærlighed - selv den reneste - ikke udelukker sjælens ønske om sin egen frelse og perfektion.
 
Men det er ligeledes ubestrideligt, at jo nærmere sjælen antager den perfekte renselse af guddommelig kærlighed, jo mere er dens tanker og overvejelser vendt væk fra sig selv og fæstnet ved Guds uenselige godhed.
 
Den guddommelige godhed tvinger os ikke til at afvise den lykkelighed, som er bestemt for os, men utvivlsomt har den enhver ret til at blive elsket alene ved sig selv og uden nogen tanke på vore egne interesser.
 
Den kærlighed, som indbefatter kærlighed til os selv og dog er uafhængig af den, er hvad teologer kalder ren kærlighed. Og enhver er enig i genkendelsen af, at sjælen er så meget mere perfekt i henhold til denne målestok, som den sædvanligvis handler under indflydelse af, og i den udstrækning som den i enhver henseende adskiller sig fra al selvoptagethed - med mindre dens egne interesser er underordnede Guds interesser.
 
Derfor har enhver genforening uden fordom eller begrænsning ingen tanke på selvoptagethed - tanken er udelukkende på Gud, på hans gode vilje, på hans ønsker, på hans nåde.
 
 
 
12. februar
 

Nåde i et møde med ethvert behov

Af Broder Lawrence (c. 1614-1691), munk i et karmelitt-kloster i Paris 

Broder Lawrence sagde, at vi bør handle med Gud i den største enkelhed, tale til ham på en enkel og venlig måde og inddrage hans assistance i vores gøremål, sådan som de nu sker for os. Gud undlader aldrig at prise dette, ifølge Broder Lawrence´s oplevelse.
 
For nylig var han blevet sendt ind i Burgundi for at købe tilladelse til altervin, hvilket han havde en særdeles modvilje imod, fordi han her skulle vende sig imod at gøre forretning, og fordi han var lam og ikke kunne gå omkring skibet uden at skulle rulle sig selv hen over tønderne. Imidlertid havde han ikke medlidenhed med sig selv og heller ikke angående indkøbet af vin. Han sagde til Gud, at det var hans anliggende, og at han bagefter fandt det ganske godt tilrettelagt.
 
Året før var han blvet sendt ind til Auvergne med samme ærinde; han kunne ikke fortælle, hvad det nyttede, men at det viste sig at forløbe ganske godt.
 
Ligeledes havde han i sit arbejde i køkkenet (hvortil han naturligvis havde stor aversion) vænnet sig til at gøre alt dér til Guds pris og med bøn ved enhver lejlighed, bøn om hans beredvillighed til at gøre sit arbejde gennem de femten år, han havde arbejdet der.
 
 
 
11. februar

Ikke at dømme

Af Ørkenfædrene

En broder i Scetis tilstod en synd. 
Et råd, hvortil abba Moses var indbudt, blev tilkaldt, men han afslog at deltage i det.
Så sendte præsten en person til ham, og denne sagde: "Kom, for alle venter på dig."
Så rejste han sig og gik derhen. Han tog et utæt krus, fyldte det med vand og bragte det med sig. De andre kom ham i møde og sagde: "Hvad er dette, fader?" - Den gamle mand sagde til dem: "Mine synder løber ud bag mig, og jeg ser dem ikke, og i dag er jeg kommet for at dømme en andens forseelser."
Da de hørte dette, sagde de ikke mere til broderen, men tilgav ham.
 
En broder syndede, og en præst befalede ham at gå ud af kirken; abba Bessarion rejste sig og gik ud sammen med ham, idet han sagde: "Også jeg er en synder."
 
 
10. februar

Udholdenhed i bøn

Af Julian of Norwich (1342-1416), anglikansk kristen mystiker og helgen

Vores bønner bringer stor fryd og glæde til vores Herre. Han ønsker det og venter på det.
Ved sin fryd kan han gøre vores indre væren magen til hans - lige som vi er det i vores ydre tilstand. Dette er hans velsignede vilje.
 
Således siger han dette: "Bed indvendigt, selv når du ikke finder glæde derved. For det gør godt, selv om du intet føler, intet ser, ja endog når du tænker, at du ikke kan bede. For når du er tørlagt og tom, syg og svag, glæder dine bønner mig, end skønt de er så begrænsede i forhold til at glæde dig. Alle tiltroet bønner er kostbare for mig."
 
Gud accepterer godgørenhed og arbejde udført af sin tjenere, uanset hvordan vi føler derved.
 
Det glæder Gud, at ved hjælp af hans nåde skal vi arbejde videre med vores bøn og vores levemåde og målrette al vores kraft imod ham, indtil vi i glædens fuldbragthed har kontakt med ham, som vi søger - Jesus.
 
 
 
9. februar
 

Grundlaget for vores bøn

Af Julian of Norwich (1342-1416), anglikansk kristen, mystiker og helgen

Bøn er sjælens befriende og standhaftige handling. Den er sand og vedvarende og fuld af ære. Bøn fæstner sjælen til Gud og gør den til ét med hans vilje gennem Helligåndens dybe, indre arbejde.
 
Jeg er grundlaget for din bøn. For det første er det min vilje, at du skulle modtage dette. For det andet gør jeg det også til din vilje. Derefter får jeg dig til at bede om det, og du gør det. Hvordan skulle du ellers få, hvad du beder om?
 
Alt hvad den gode Gud får os til at bede om, har han siden tidernes begyndelse befalet, at vi skal have.
 
Når vi kommer i Himlen, vil vores bønner vente på os som en del af vores glæde - med uendelig glæde og tak fra Gud.
 
 
 
8. februar
 

Ved dødens time

Af Margery Kempe (ca. 1373-1438), engelsk mystiker

"Du behøver ikke vre bange for at dø i smerte, for jeg vil være med dig, og din sjæl vil være fæstnet på mig."
 
"Jeg lover, at du ikke vil have mere lidelse, for jeg har prøvet dig gennem mange år med tvivl og frygt i dine tanker og drømme."
 
"Jeg vil tage din sjæl i mine egne hænder, som var naglet til korset, og jeg vil ofre din sjæl til Faderen med røgelse og musik, og du vil se ham."
 
Jeg vil tage dig ved hånden, og vi vil danse af glæde i Himlen sammen med alle helgener og engle, som vil feste over din ankomst."
 
 
 
 
7. februar
 

Gode gerninger

Af Martin Luther (1493-1546), tysk munk, teolog, professor og reformator

Poul fremlægger den kristnes hele liv i Galater Brevet 5:6. Nemlig at det indvendigt består af tillid til Gud, og udvendigt består af velgørenhed og gode gerninger rettet mod vore naboer.

I tro er alt vort arbejde ligeværdigt, og enhver udretter det samme som en hvilken som helst anden.

Gud tager ikke beslutning om, hvor lille er hvor stort arbejdet er, men Gud ser på hjertet, som udfører arbejdet i tillid og lydighed over for Gud, befalingen af arbejdets kald.

Jeg kan ikke vende mig bort fra min nabo uden at vende mig bort fra Gud, og dette er at falde i vantro.

Vi er Kristus for vore naboer, hvis jeg må have lov at udtrykke det på den måde.

Gud agter ikke på ubetydeligheden af det arbejde, der gøres, men ser på hjertet, som tjener ham i arbejdet. Og dette er sandt ud fra en så jordisk forståelse, som at vaske tallerkener eller malke køer.

 

6. februar

 

Barmhjertighedens virkning

Af Augustine (354-430 C.E.), biskop af Hippo Regius

To måder, hvorpå barmhjertighed sætter et menneske fri, er: At tilgive - og du vil blive fri; At give - og du vil modtage.
 
Når vi beder, er vi alle tiggere foran Gud. Vi står nedbøjede og grædende foran den store hovmester, idet vihåber at blive givet et eller andet, og dette "et eller andet" er Gud selv.

Hvad tigger et fattigt menneske om hos dig? Brød. - Hvad tigger du om hos Gud? Kristus, som sagde: "Jeg er det levende brød, som kom ned fra Himlen."
 
Ønsker du virkelig at blive tilgivet? Så tilgid. Håber du at modtage et eller andet? Så giv til en anden. Og hvis du ønsker, at din bøn skal flyve op til Gud, så giv den to vinger: Faste og at give almisse.
 
Men se omhyggeligt efter, hvad du gør. Tro ikke, at det er tilstrækkeligt at faste, hvis det kun er en bod for synd og ikke kommer nogen anden til gavn. Du lider selv afsavn for et eller andet, men hvem giver du det til, som du undværer?
 
Fast på en sådan måde, at du glæder dig over at se det måltid, der spises af en anden - og dette uden at skumle og se vred ud, men givet fordi tiggeren bekymrer dig, mere end fordi du brødføder den fattige.
 
Hvis du er trist, når du giver almisser, mister du både brød og glæde, fordi "Gud elsker den glade giver".

 

 

5. februar

Guds godhed

Af Isaac of Syria (ca. 7. årh.), helgen fra Nineveh 

Du må ikke hade synderen. Bliv en forkynder af Guds nåde, og se at Gud sørger for dig, endog når du er uværdig dertil.
 
Skønt din tvivl på ham er meget stor, er der intet bevis for, at han kræver nogen befaling af dig, hvorimod han gengælder dig i overflod for de små tiltag, du gør for at manifestere dine gode intentioner. Omtal ikke Gud som "kun", for hans retfærdighed kan ikke måle sig med hans handlinger for dig.
 
Hvordan kan du omtale Gud som "kun", når du læser evangelieteksten om arbejderne i vingården? Hvordan kan nogen kalde Gud for "kun", når han kommer omkring fortællingen om den fortabte søn, som ødslede alle sine ejendele bort gennem et ødselt levned - end skønt han som tak blev modtaget af sin fader, der løb ham i møde og omfavnede ham, idet han gav ham autoritet over hans besiddelser.
 
I disse passager er det ikke hvem som helst, der taler om Gud. Hvis det havde været tilfældet, kunne vi være i tvivl om Guds godhed. Nej, det er Guds egen søn, som vidner om ham på denne måde.
 
Hvor ellers er denne dom hos Gud, der ser, at selv om vi var syndere, døde Kristus for os? Hvis han er så hengiven angående dette, må vi have tillid til, at han ikke forandrer sig.
 
 
 
4. februar 
 

Næstekærlighed og hengivelse

Af Francis de Sales (1567-1622), biskop af Genova og helgenkåret

Hengivelse er åndelig behændighed og hurtighed, hvorved næstekærlighed kærligt og straks virker i os.
Næstekærlighed leder os til at adlyde og opfylde alle Guds bud.
Næstekærlighed leder os til at adlyde dem straks og omhyggeligt. Derfor kan ingen, for hvem det mislykkes at adlyde alle disse bud, blive virkelig dydig eller hengiven, da dette at være god frem for alt må være klart, og at være hengiven må have en sand ivrighed eller opfylde næstekærlighedens love.
 
Da hengivelse består af en fortrinlig næstekærlighed, gør det os ikke blot aktive, parate og flittige i forhold til at holde Guds bud, men det stimulerer også til iver og kærlig udførelse af al den gode indsats, vi kan gøre, også selv om det ikke er befalet men kun tilrådet os.
 
Næstekærlighed og hengivelse er ikke mere forskellige, end flammen og ilden er det. Næstekærlighed er en åndelig ild, som bryder ud i lys lue og derefter kaldes hengivelse. Hengivelse tilføjer ganske enkelt en flamme til næstekærlighedens ild, og det gør ilden klar, aktiv og omhyggelig ikke kun i forhold til at holde Guds bud, men også i forhold til at udbringe den himmelske rådgivning og inspiration. 
 
 
 
3. februar
 

Den sande hengivelses natur

Af Francis de Sales (1567-1622), biskop af Genova og helgenkåret

 
Du stræber efter sand hengivelse, fordi som kristen ved du, hvor accepteret dette er af Gud. 
 
 Små vildfarelser i begyndelsen kan nærmest blive uoprettelige. Først derefter vil du finde ud af naturen i denne hengivelses dyd, hvor hver eneste kan farve den i retning af din smag.
 
For én person kan faste være fyldt med bitterhed. En anden person vil ikke lade sin tunge røre vin eller endog vand, for nøgternhedens skyld, mens vedkommende ingen skrupler har over at snavse det til med sin nabos blod ved bagtalelse og forringelse. En anden igen gentager mange bønner, men giver plads til vrede, stolthed og sårende udtalelser om sine medarbejdere og naboer. Endnu en giver klart til den fattige, men kan ikke tilgive sine fjender. Disse ting kan ske som hengivelse, men de er det i sandhed ikke.
 
Sand og levende hengivelse forudsætter Guds kærlighed. I sig selv er det virkelig hans kærlighed i højeste form. Den uendelige kærlighed, som oplyser vores sjæl og gør os taknemmelige for Gud, kaldes næstekærlighed.Når det når en grad af fuldkommenhed, hvor det gør os indtrængende, vedholdende og klart gør godt, da kaldes det hengivelse.
 
 
2. februar
 

Renselse

Af Margery Kempe (ca. 1373-1438), engelsk mystiker 

På renselsens dag, som er kyndelmisse, var alle mennesker i kirke med deres lys, og i kontemplation så jeg Jomfru Maria med Josef, idet hun ofrede sin søn til Simeon, præsten i templet. Jeg hørte sang og musik, og at jeg med kærlighed blev transporteret frem for vores Herre. Jeg kunne ikke holde mit lys til præstens ofrelse.
 
Hver eneste gang, jeg ser kvinder blive renset efter børnefødsler, er det som om jeg ser Jomfru Maria.
 
Når jeg ser et bryllup, ser jeg i hjertet Maria fulgt af Sct. Josef og i følgeskab af en sjæl med vor herre Jesus Kristus.
 
Når jeg ser børn blive båret i deres moders arme, ser det for mig ud, som om jeg ser Kristus i sin barndom.
 
 
 
1. februar
 

Frelsens natur

Af John Wesley (1703-1791), engelsk teolog, grundlægger af den metodistiske bevægelse 

Denne store gave fra Gud, sjælens frelse som begynder på Jorden men fuldbringes i Himlen, er intet andet end billedet af Gud, sat på vores hjerte som et frimærke. Det er en fornyelse i vores åndsbevidsthed ud fra lighed med ham, som skabte os. Det er en frelse fra synd, tvivl og frygt.
Fra frygt for at blive dømt fri får de, som tror, fred med Gud gennem vor herre Jesus Kristus, og de får glæde i håbet om Guds nåde. Fra tvivl for at Guds ånd bærer et vidne med deres ånd, at de er Guds børn. Fra synd for ved nu at være frigjort fra synd er de tjenere for retfærdighed.
 
Gud har nu lagt øksen til træets rod, renset deres hjerter med tillid, og renset alle deres tanker fra hjertet med Helligåndens inspiration. Ved at have dette håb om, at de snart vil se Gud som Gud er, renser de sig selv, lige som han er renset, og de er hellige som han, der har kaldet dem er hellige i enhver form for samtale.
 
Ikke at de allerede har modtaget det, de skal modtage, og de er heller ikke i den følelse endnu: I det perfekte. Men dagligt fortsætter de og går videre fra styrke til styrke. De er nu forvandlede i det samme billede, fra herlighed til herlighed, som ved Herrens Helligånd - indeholder de dette nu, som i et glas med Herrens herlighed.
 
 
31. januar
 

Vores svaghed og Guds hjælp

Af Isaac of Syria (ca. 7. årh), helgen fra Nineveh

Velsignet er det menneske, som kender sin egen svaghed, for bevidsthed om dette bliver for ham grundlaget og begyndelsen til alt godt og smukt.
 
For når som helst en eller anden erkender og indser, at han i sandhed er aldeles svag, da trækker han sin sjæl hjem fra den forvirring, som ellers forjager visdom, og han bliver desto mere opmærksom på sin sjæl.
 
Men ingen anden kan modtage hans egen svaghed, med mindre han er blevet en smule forsømmelig, har tilsidesat nogle småting, har været omgivet af bekymringer, enten i form af ting som har forårsaget kroppens lidelse eller på en sådan måde, at sjælen er berørt af lidelsen. Først da, ved at sammenligne sin egen svaghed, vil han indse, hvor stor den hjælp er, som kommer fra Gud.
 
Når en eller anden er bevidst om, at han behøver guddommelig hjælp, begynder han at sige mange bønner. Og når han én gang har gjort mange anmodninger, er hans hjerte blevet ydmygt, for der er ingen, som er i nød og beder, der ikke bliver ydmyg. - "Et nedbrudt og ydmygt hjerte vil Gud ikke foragte."
 
Så længe hjertet ikke er ydmygt, vil det aldrig ophøre med at strejfe omkring, for ydmyghed koncentrerer hjertet. 
 
 
 
30. januar
 

Hvordan arbejder nåden?

Af Martin Luther (1493-1546), tysk munk, teolog, professor og reformator

Alle de utallige velsignelse, som Gud giver os her på Jorden, er alene de gaver, som varer en vis tid. Men hans nåde og kærlige hilsener er arven, som varer i evighed...
 
Ved at give os sådanne gaver her på Jorden, giver han os udelukkende det, som er hans eget, men i sin nåde og kærlighed til os, giver han sig selv.
 
Ved at modtage hans gaver, rører vi intet andet end hans hænder, men gennem hans nådige hilsen modtager vi hans hjerte, hans ånd, hans tanker og hans vilje.
 
Mennesket modtager nåden straks og fuldt ud. På den måde frelses han. Gode gerninger hjælper ham ikke nødvendigvis i dette - de følger med. Det er, som om Gud står over for at skabe et friskt og grønt træ ud af en tør brændeknude, hvis træ derved ville bære sine naturlige frugter.
 
 
 
29. januar
 

Hvad nåde er

Af Martin Luther (1493-1546), tysk musk, teolog, professor og reformator

Jeg leder, søger, tørster efter intet andet end en nådig Gud.
 
Dette endskønt Gud ustandseligt og i fuld alvor ofrer sig selv som en nådens Gud og tilskynder endog de, som med foragt afviser ham og er hans fjender, til at acceptere ham som sådan.
 
Disse løfter om nåde er fra verdens begyndelse alle baseret på Kristus, så Gud ikke lover nogen sin nåde på nogen anden måde, end i Kristus og gennem Kristus.
 
Kristus er Guds besked om sit løfte givet til hele verden.

Nåde er indeholdt i dette:
At Gud har medlidenhed med os,
viser sig selv nådig for Herren Kristi skyld,
forlader os alle synder,
og vil ikke tilskrive os dem i en evig død.
Dette er nåde:
Tilgivelsen for vore synder for Herren Kristi skyld,
et dække for al synd.
 
Nåde gør budene elskede af os.
Og således eksisterer synden ikke længere,
og budene er ikke længere imod os,
men med os.
 
 
  
28. januar
 

Kom og modtag kongeriget, du af Faderen velsignede

Af Augustine (354-430 C.E.), biskop af Hippo Regius

Hvad skal vi modtage? - Et kongerige.
For hvilken handling? - "Jeg var sulten, og du brødfødte mig."
Hvad er mere almindeligt og mest af denne verden end at brødføde de sultne og alligevel værdsættes det som Himlens kongerige!
 
"Brødfød de sultne, byd de hjemløse inden for i dit hus, giv klæder til de nøgne."
Men hvad nu hvis du ikke har tilstrækkeligt brød til de sultne eller hverken har hus eller ekstra klæder? - Giv da en kop kold vand, læg 2 kroner i indsamlingsbøssen. Den fattige enke gav lige så meget med sine 2 kroner, som Zakkæus gjorde med sin formue.
 
Hvad du ejer, er målt som din gave. Dette til trods giver mange almisse til en tigger for at vise sig, og ikke fordi de elsker deres broder.
 
Du står nu foran Gud. Spørg i dit eget hjerte, se på hvad du gjorde, og hvorfor du gjorde det. Var det på grund af menneskets tomme bøn for sit medmenneske?
Se i dit hjerte, for du kan ikke dømme det, du ikke ser.
Så kære du: Lad os undersøge vores hjerte, mens vi står foran Gud. Du kan skjule dig for mennesket, men ikke for Gud.
 
Flygt til Gud selv, hvis du ønsker at løbe væk fra ham. Flygt ved at tilstå, ikke ved at skjule dig. Sig til ham: "Du er mit tilflugtssted", og lad så kærligheden vokse i dig. Den kærlighed som alene bringer liv.
 
 
 
27. januar
 

Vreden er i os og ikke i Gud

Af William Law (1686-1761), engelsk spirituel forfatter og mystiker

Der er ingen anden vrede, som står mellem Gud og os, end den som er vækket i vores faldne naturs mørke ild; og for at dæmpe denne vrede - og ikke hans natur - lod Gud sin enbårne søn blive menneske.
 
Gud har ikke mere vrede i sig nu, end han havde før skabelsen, hvor han kun havde sig selv at elske.
 
Hans søns kostbare blod blev ikke udbredt for at tilfredsstille sig selv ( - som i sig selv ikke havde anden naturlighed over for mennesket end kærlighed), men det blev udbredt for at dæmpe den faldne sjæls vrede og ild, og for at vække en fødsel af lys og kærlighed i sjælen.
 
Således som mennesket lever og udvikler sig og har sin begyndelse i sin natur - og støttes deraf omend hans natur er god eller dårlig, således kan menneskets vrede, vækket i den mørke ild fra hans faldne natur, i en særlig følelse kaldt Guds vrede, fordi intet kan være uden hans uendelighed. Og dette endskønt dette helvede ikke er Gud, men er Djævelens mørke bosted. Denne vrede, som måske kaldes for Guds vrede, er ikke Guds men den faldne sjæls flammende vrede.
 
 
 
26. januar

Guds universelle kærlighed

Af William Law (1686-1761), engelsk spirituel forfatter og mystiker 

Nogle mennesker har en idé om den kristne religion, som om Gud havde bekendtgjort så megen vrede mod det faldne menneske, at intet andet end blodet fra hans enbårne Søn kunne tilfredsstille hans hævn. Disse er forfærdelige misforståelser over for den åndelige natur og forfærdelige bebrejdelser over for hans store kærlighed og godhed.
 
For Gud er i sandhed kærlighed og kun kærlighed.
Og således ren kærlighed på en sådan måde at intet andet end kærlighed kan komme fra ham.
Og den kristne religion er intet andet end en åben fuldstændig manifestering af hans universelle kærlighed over for alle mennesker.
 
Lige som solens natur kun er én fælles natur over for alle objekter, som er i stand til at modtage den, på samme måde har Gud kun én fælles natur af godhed over for alt skabt i naturen, idet han bryder igennem med uendelige flammer af kærlighed på enhver del af skabelsen. Og han kalder alting til den højeste glæde, som det er i stand til at rumme.
 
Gud elskede mennesket så højt, da hans fald var forudset, at han udvalgte ham til frelse i Jesus Kristus før skabelsen af verden. Da menneskets fald skete, var Gud fuldstændig uden vrede mod ham, og han sendte sin eneste udvalgte søn i verden for at indløse ham. Derfor har Gud ingen anden natur over for mennesket end kærlighed, og alt hvad han gør mod mennesket er kærlighed.
 
 
 
25. januar
 

Retfærdiggørelse - om at være sand sammen med Gud

Af Martin Luther (1493-1546), tysk munk, teolog, professor og reformator

Med den eneste solide klippe, som vi ved tro alene kalder retfærdiggørelsens doktrin, forstår vi, at vi er løskøbte fra synd, død og djævelen og er gjort delagtige i det evige liv, ikke ved selvhjælp men ved hjælp udefra - nemlig ved Guds Søn, Jesus Kristus, den eneste ene.
 
Gud ønsker ikke at frelse os ved vores egen personlige og private retfærdighed og visdom. Han ønsker at frelse os ved en retfærdighed og visdom adskilt fra denne, hellere end ved en retfærdighed, som ikke kommer fra os selv og ikke er født af os selv. Det er en retfærdighed, som kommer ind i os fra et andet sted.
 
Birgit Lynge
Prøv PowerDesignMetoden!
Ved tilmelding af nyhedsbrev:
GRATIS MEDITATION
Tilmeld dig her...