Artikler / Nyt: Power blog

Nyt: Power blog

Min web-udbyder, Bricksite, har nedlagt deres tjeneste: Nyhedsbreve, hvorfor du ikke kan få GRATIS MEDITATION. - Jeg beklager på deres og egne vegne.

MEN jeg vil til gengæld sende dig min nyeste E-bog, "Ørnestyrke - En rejse i Indien."
Du skal blot sende din mail-adresse til mig på bl@power-design.dk - hvorefter jeg, med tak for din interesse, sender E-bogen. 
Du kan læse om bogen på min shop.
 
Power Blog overtager PowerNyt nyhedsbrevet.
 
Du kan stadig se tidligere sendte PowerNyt breve nederst på siden:
21/2 2013 - Når vi ser hinanden

Skønhed rammer hjertet

 
 
Når vi ser hinanden
Tre store rådyr går her til morgen og græsser som køer eller store kalve uden for mine vinduer.
De "ser" med hjertet. Jeg véd det, for hver gang, jeg retter min hjerteparabol på dem, svarer de med samme nysgerrige og intense respons. De véd, at jeg sidder her bag ruden og glædes over dem, og jeg véd, at de ser mig på samme måde.
Vi ser hinanden.
 
Isen ved mit badested er brudt op.
Det er alt sammen sikre tegn. Dyrene og naturen kan vi stole på og vejledes af til enhver tid.
Så: på med det varme tøj - og de gule solskinsbriller, og giv så slip på "gråvejr" og tvivl. Lad tro og væren få fortrin.
 
Jeg rammes af den skønhed og natur, der er omkring mig.
Det er en af grundene til, at jeg nu gennem 10 år har haft både mit private hjem og mit Power-Design virke på denne ganske særlige ´slow life´ halvø, Helgenæs, med sine 25 kilometer kyst omkring.
 
Er det mon ikke Danmarks gave til vi, der bor her, at vi alle har naturen og havet relativt tæt på, hvor end vi vælger at bo og færdes? 

 
Lyset
Tag godt imod lyset.
Genfind det i dit indre.
Søg oplevelser og mennesker, der hjælper dig at fokusere på lyset.
Køb to forårsblomster - eller grav dem op af den snedækkede jord.
Forær den ene væk.
Glæd dig, og giv din TAK for netop det liv, der er dit liv.
Når du øver dig i at se med hjerteparabolen - som jeg kalder det, åbner du for utrolig megen glæde, skønhed og kærlighed.
 
Jeg ønsker velsignelse på din vej.

 
Hjertets ubegrænsethed
Temaet på næste kursus i Power-Design er "Kærlighed - Hjertets ubegrænsethed".
Indholdsmæssigt svarer det til 4. kapitel i min bog "Med livet i hånden". 
Kurset, eller rettere retræten, finder sted den 4.-5. marts på Strandgaarden her på Helgenæs.
Du finder link til info under dette afsnit.
Der er endnu få ledige pladser.
 
I vores kultur har vi generelt lettere ved at acceptere hjertets skyggeside, sorgen, end de tre nedre chakraers skyggesider: ildens ´angst´, vandets ´vrede´, jordens ´fiasko´.
Måske er årsagen den, at i hjertet oplever vi tilværelsens Både-Og.
Hver anden tåre er en glædeståre, og i ét og samme væld følger sorgen.
"Sorrig og glæde de vandre til hobe", skrev salmedigteren Thomas Kingo i 1681. 
Vi kan heller ikke her, i hjertet, tilvælge og fravælge, men vi må tage imod helheden: kærligheden.
Gud ske lov for det. 

http://www.power-design.dk?id=385812
 
En del mennesker ønsker for tiden at modtage supervision omkring emner, hvor hjertet er blevet såret så meget, at de oplever det uudholdeligt. Men her gælder det om at styrke sig på de områder, som hjælper til at udholde og komme igennem smerten.
Andre "udveje" er sjældent brugbare i længden, da sådanne handlinger blot udsætter din personlige udvikling.
 
Indrømmet: man kan have brug for ´time out´, for at samle kræfter, sunde sig og gøre klar til næste reelle skridt i processen.
SANGEN kan også her hjælpe dig på vej ud i lyset.
 
Husk også, at hjerte rimer på smerte, og væde rimer på glæde!
 
Din SUPERVISION kan du få telefonisk, hvis du i forvejen kender til PowerDesignMetoden. Ellers kan du berige dig med en udflugt til Helgenæs, til PowerDesign Huset og til Sletterhage, hvor du også kan gå-meditere dig til centrering!
 
Vær velkommen!

Birgit Lynge
Prøv PowerDesignMetoden!
Ved tilmelding af nyhedsbrev:
GRATIS MEDITATION
Tilmeld dig her...