Artikler / Nyt: Power blog

Nyt: Power blog

Min web-udbyder, Bricksite, har nedlagt deres tjeneste: Nyhedsbreve, hvorfor du ikke kan få GRATIS MEDITATION. - Jeg beklager på deres og egne vegne.

MEN jeg vil til gengæld sende dig min nyeste E-bog, "Ørnestyrke - En rejse i Indien."
Du skal blot sende din mail-adresse til mig på bl@power-design.dk - hvorefter jeg, med tak for din interesse, sender E-bogen. 
Du kan læse om bogen på min shop.
 
Power Blog overtager PowerNyt nyhedsbrevet.
 
Du kan stadig se tidligere sendte PowerNyt breve nederst på siden:
23/12 2013 - Velsignelser

Let the Light

 
 
Let the Light
"Let the Light in me
be the Light before mig.
Let me learn to se it in all.
Let the Sound I utter
reveal the Light in me.
Let me listen to it
while other´s talk."
 
Disse er de første ord, som kommer til mig i min julehilsen til dig med ønsker om
 
En glædelig jul og et velsignet nytår.
 
Ordene er egentlig en bøn, som jeg ofte bruger. - Jeg mener, at Bob Moore i sin tid lærte mig den eller var det Robert Llewelyn? Men engelsk er den.

Bønner hører det hjerte til, hvori de lander og hvorfra de kommer, fordi de klinger godt og rigtigt. Måske giver ordene i "Let the Light" mening for dig at bruge, når du i julen sidder overfor andre mennesker og lytter til dem fra "din hjerteparabol". - Du kan jo prøve...
 
Nu har roen indfundet sig og solen er vendt på sin himmelbane, så den giver os tiltagende lys dag for dag. Det er, som om vi nu kan hellige os det væsentlige i de kommende dage: fejring af Jesu fødsel, af glæden.

Størst er glæden, når vi oplever os lyttet til og set. Set i Lyset og fra et seende hjerte. Hørt helt ind i sjælen, hvor glæden i hver enkelt af os er født - fra og med vores fødsel. Det er måske også denne genkendelse, "indefra og ud", som vi fejrer? Genkendelsen af dette rene, guddommelige og budbringende skaberværk fra Gud: Kærligheden.
 
Ord rækker ikke her, men der findes da også så megen vidunderlig musik, som netop udtrykker denne kærlighedens guddommelige glæde i juletiden. Hør den, syng med på den. Nyd den. Den er i sin musikalske form renere og klarere end ordene alene. - SYNG!
 
Jomfru Maria har til seerne i Medjugorje sagt, at halvdelen af vores bønner skal være sang.
En fransk munk har engang sagt:
"At synge er at bede 2 gange".
 
Glædelig julesang!

 
PowerNytÅr 2014

Det er, som om jeg slet ikke har kunnet blive færdig til denne udgave af PowerNyt, dette års sidste og det nye års første....
Jeg har trukket og trukket det.
Jeg har oplevet, at der er sket og fortsat sker så meget i både mit univers og i verden som helhed. Så snart jeg har troet mig klar til en hilsen, så er der bogstaveligt talt væltet ind med nyt - og væsentligt nyt. Udviklingen har åbenbaret nye fortåelser og forbindelser, ja nye muligheder. "Noget" vil frem i Lyset og fremad... Noget vil vækste.

- Måske vil du spørge: Hvad kan du tilbyde hertil, Birgit, af kurser, af retræter, af foredrag, af bøger og CDer? - Det spørgsmål går jeg endnu med i min tænketank, så giv mig lidt tid til at svare.

Da jeg i denne hastige udvikling gør mig umage med at have roden stukket dybt i jorden og den for tiden nøgne krone foldet godt ud imod himlen, er det som at være i min egen begyndelse igen-igen. Ja næsten tilbage til 1985, da jeg fik Power-Design som "et lille barn", undfanget under en udviklingsrejse i Indien.

Jeg ser nu igen på mit firmas formål, som jeg formulerede det dengang, og "det holder vand" fortsat. Alt bliver blot endnu klarere, og tiden endnu mere parat til at bruge af det. Flere er bevidste om og parate til at skabe en vedvarende bro mellem krop-sjæl-ånd. Med verdens hæftige udviklingstempo bliver der endnu mere brug for, at vi kontinuerligt fokuserer i kroppens og psykkens skabende centrum, i hara. Og det er jo, hvad PowerDesignMetoden hjælper til med.

På min egen fortsatte vej ind i dette, skal jeg tilbringe nogen tid med reflektion og "skriverier". Jeg skal selv på retræte i marts, og bogen til de 3 CDer, "Musik på recept - recepten er DIN SANG", den nærmer sig sin fødsel. Det bliver måske en lille a capella-italiener, for jeg har modtaget et legat og fået et ophold på det danske San Cataldo - ved Amalfi-bugten syd for Rom, dog først i april.

Hvis du i januar og februar har brug for at finde den røde tråd i dit nye år 2014, vil jeg med stor glæde fortsat være dig behjælpelig gennem supervision og dermed din egen indsigt.

 


 

Birgit Lynge
Prøv PowerDesignMetoden!
Ved tilmelding af nyhedsbrev:
GRATIS MEDITATION
Tilmeld dig her...