Artikler / Nyt: Power blog

Nyt: Power blog

Min web-udbyder, Bricksite, har nedlagt deres tjeneste: Nyhedsbreve, hvorfor du ikke kan få GRATIS MEDITATION. - Jeg beklager på deres og egne vegne.

MEN jeg vil til gengæld sende dig min nyeste E-bog, "Ørnestyrke - En rejse i Indien."
Du skal blot sende din mail-adresse til mig på bl@power-design.dk - hvorefter jeg, med tak for din interesse, sender E-bogen. 
Du kan læse om bogen på min shop.
 
Power Blog overtager PowerNyt nyhedsbrevet.
 
Du kan stadig se tidligere sendte PowerNyt breve nederst på siden:
8/9 2014 - Proces - Dage i blåt og grønt

Proces - Dage i blåt og grønt

 
 
Sensommersang i det blå - og i det endnu grønne
 
SYNG! blev det (an)befalet mig, da "mafiabossen" trængte ind gennem mit immunforsvar for 16 år siden. - Han er jaget på porten for længst, men jeg synger fortsat.
- "Jeg går og synger og traller på en vise, og alle fuglene svarer mig i kor."
En stor del af dagens timer nynner jeg, og det bliver ofte til en sang. Måske en sang som allerede er skrevet og sunget før af andre. Måske en helt ny sang som kun synges denne ene gang af mig.
Jeg synger med fuglene under himlen den blå og med marsvinene i bølgen den blå, for er det da ikke en slags sang, som de puster ud med deres udåndingsluft, når de nysgerrigt vil se, hvad jeg er for en havfrue, der morgenbader sammen med dem - og synger imens?
 
Fuglene "synger for". Trods alt. Det gør de fra den tidlige solopgang til deres sene, aftenbløde takkesang. Og lige nu i store flokke der forbereder at flyve sydpå.
Det er liv. Det er livgivende. Jeg går med. Til enhver tid. Det tror jeg også, du gør.
Det får mig alt sammen til at lytte... som det måske vigtigste af alt i denne verden:
At lytte og derved finde svar. De svar som allerede blæser i vinden, men som venter på dit og mit udtrykte spørgsmål og vores efterfølgende parathed til at høre svarene - samt bruge dem til at handle på.
- Tøver du? Nej vel.
 
Netop dette at lytte i stilheden lægger op til min næste retræte: PROCES-DAGE. 
Til centrering og afsæt. Til at skabe åbning for helt ny tænkning & handling. Til at hele og heles. Alt sammen ved hjælp af PowerDesignMetodens enkle og kraftfulde værktøj.

PowerDesignMetodens værktøj
 
PROCES-DAGE
 
Kære Læsere.
 
Flere af jer har spurgt om, hvornår næste retræte finder sted. Nogle af jer har fortalt, at I har behov for en opløftende og indsigtsfuld retræte omkring jeres egen personlige udvikling, nu I har fået fornyet energi dertil efter sommeren. I har også fortalt mig om jeres proces, som I ønsker at få mere klarhed på og få et godt flow i.- De færreste af os synes, at stagnation og blokering er sjovt.  Når først vi har lært af det, vil vi gerne videre på "livets hovedvej".
 
Tak for jeres respons.
Jeg har efterfølgende taget jeres forespørgsler som en opfordring til at arrangere den næste retræte, som står for døren og er aktuel for jer alle at deltage i. Både aktuel OG økonomisk rentabel:
 
PROCES-DAGE
Mandag-tirsdag den 20.-21. oktober 2014
 
Stedet, hvor Procesdage afholdes, er Strandgaarden her på Helgenæs.
Du kan læse om de 2 dage og om Strandgaarden via link nedenfor.
 
Inspiration til Proces-dagene har jeg hentet gennem mit ophold på det tidligere italienske kloster, San Cataldo, i forsommeren. Også mange individuelle supervisioner i sommerens løb har inspireret mig samt skønlitteratur og de daglige meditationer.
 
I kan roligt glæde jer. 

Retræte: PROCES-DAGE
 
Recepten er sang
- Hvordan har du det med fuglesang? Hvad fortæller fuglenes sang dig? 
Er lyset og fuglesangen en enhed, hvor det ene afstedkommer det andet?
Hvis det er tilfældet, kan du og fuglene da fremtrylle lyset ved at synge?
 
- Hvad tror du? Hvad har du erfaret med din sangs virkning?
Lad mig gerne høre fra dig om dine erfaringer.
Måske vil du give mig lov til at inddrage dine erfaringer i min næste bog: "Recepten er sang" - bogen som jeg lige nu og hele sommeren har været vældig optaget af at skrive, og som jeg arbejder på at få færdig her i efteråret. 
 
Jeg erindrer også i den anledning et udsagn fra min kollega Mads Bille, leder af Sangskolen i Herning, hvori han efterlyser nye måder at være sammen på for at synge.
Har du idéer hertil, eller har du sangerfaringer du gerne vil dele, så vil jeg blive glad for at høre fra dig og gerne på mail. 

 
Tak for overdådigheden
Jeg kan vanskeligt fatte det, men mine sanser siger, at det ER. Jeg må stoppe op, nyde, være - nå ja, sanse og takke: For de blålilla sensommerblomster, for de mange kattekilling som endnu er "i lære" som musejægere, for havet der stadigt er lunt og friskt og giver mig blødhed og refleks af lysets overvældende kraft.

Jeg må synge min tak og glæde ud. Jeg sætter mig derfor til flyglet for at spille og synge Carsten Johs. Mørchs og Niels Brunses "Godmorgen, lille land!", hvormed de i 1998 vandt konkurrencen om en sang til åbning af Storebæltsbroen.
At bygge bro - er det ikke, hvad medmenneskeligt samvær oftest handler om?
Sangens sidste vers lyder:

"Godmorgen, stå nu op!
Stå ud af drøm og tankespind
og stræk din tunge krop,
for ingen er alene;
når verden lukkes ind,
bygger vi bro fra sind til sind."
 
Sangen bygger bro mellem virkeligheden og mit hjerte. Tårerne fugter mine øjne. Glædestårer... Taknemmelighedens tårer.
Med tak for livet, dagen, samhørigheden med alle I andre i dette lille og trygge land og alle jer derude i den endnu større verden.
Med tak for livet sammen - og sangen sammen.
 
Må vi ses til sang og stilhed og indsigt den 20.-21. oktober på Strandgaarden. Eller til supervision i Power-Design Huset her på Det hellige næs. Eller et helt andet sted.

 
 

Birgit Lynge
Prøv PowerDesignMetoden!
Ved tilmelding af nyhedsbrev:
GRATIS MEDITATION
Tilmeld dig her...