Artikler / Nyt: Power blog

Nyt: Power blog

Min web-udbyder, Bricksite, har nedlagt deres tjeneste: Nyhedsbreve, hvorfor du ikke kan få GRATIS MEDITATION. - Jeg beklager på deres og egne vegne.

MEN jeg vil til gengæld sende dig min nyeste E-bog, "Ørnestyrke - En rejse i Indien."
Du skal blot sende din mail-adresse til mig på bl@power-design.dk - hvorefter jeg, med tak for din interesse, sender E-bogen. 
Du kan læse om bogen på min shop.
 
Power Blog overtager PowerNyt nyhedsbrevet.
 
Du kan stadig se tidligere sendte PowerNyt breve nederst på siden:
25/6 2015 - Det udviklende

Det udviklende

 
 
Det udviklende fællesskab
Kære alle.
 
Jeg sidder i godt selskab og skriver til jer, for min have-Buddha er min sparringspartner til dette midsommerbrev. Vi har her et åndeligt fællesskab: Buddha, min haves feer, skytsenglene over Det hellige Næs som jo Helgenæs er og hedder, og jordiske mig.
Det er et inspirerende og udviklende fællesskab.
Det får mig til at bringe jer følgende øvelse, som I kan tage med ind i sommeren:
 
  1. Find dit Hellige sted i naturen, der hvor du befinder dig netop nu.
  2. Kontakt stedet med taksigelse og med hver af dine sanser: lugt, smag, syn, følelse, hørelse og indsigt.
  3. Lad dine oplevelser smelte sammen i ét hele, hvorudfra dit helligste symbol udmønter sig.
  4. Bring dit symbol med dig i hjertet og i sommeren.
Et udviklende fællesskab finder du også ved at delt ge i Powersinging i en Light-udgave - her i huset
Lørdag den 1. august, kl. 10-17.
Pris: 750 kr.  
 
Du tilmelder dig pr. telefon eller mail. - Hold-størrelsen er på 9 deltagere efter "først-til-mølle" princippet.

Powersinging Light på Helgenæs
 
Fra polaritet til enhed
I mine individuelle supervisioner i Power-Design, som du måske har taget del i, har jeg som noget nyt fokus på dine fundamentale polariteter.
De viser sig at være dine dybeste koder til forløsning af det, som altid vil give ubalance hos dig, så længe de er adskildte. Det sker, fordi du gennem tid svinger frem og tilbage mellem dem, i stedet for at integrere dem (skygge-lys-skygge-lys) i en højere spirituel enhed, hvor alt er ét, når skygge og lys smelter sammen til en helhed.
Eksempelvis kan de være: 
  •        Alene <-> Sammen med. 
  •        Tiltrækkes af <-> Frastødes ved.
  •        Handle på<-> Vente på.
  •        Den ikke sete <-> Den enestående.
  •        At være "fremme i skoene" <-> At stagnere. 
Med en transformering af dine fundamentale polariteter kan alt gennembrydes til nye dimensioner, til ENHED.
 
Tænk over, hvad dine dybeste (fundamentale) polariteter er - og lad dem smelte sammen i enhed. Jeg véd dog, at det er lettere sagt end gjort...
 
Har du brug for hjælp til det, så kan du ringe eller maile og aftale en tid hos mig. Jeg holder først ferie i uge 29 og 30. 

http://www.power-design.dk?id=385797
 
Kollektivt stævne-møde
Den græske filosof Epikur har sagt, at man skal være mådeholden med måde, fordi mådeholdet i sig selv ellers kan udvikle sig til en udskejelse, og det oplever vi i stigende grad: Folk giver frivilligt afkald på usunde nydelser og erstatter lyst med selvagtelse. - Det ER tidsånden, der banker på. Det ER et kollektivt stævne-møde.
 
"Alle farver findes stort set i skyggerne", udtaler multikunstner Iben Molin i anledning af fernisering af hendes portræt af en tidligere politiker i Vejle.
Det er visdomsord i én sætning fra Iben. Tak! For: ALLE FARVER (og stemninger) FINDES STORT SET I SKYGGERNE (lige som de findes i LYSET).
Og det er skyggerne, som er interessante, da de indeholder viden om os og til os... lige som vores personligheds skygger gør det. 
 
Din sommer-øvelse kan derfor være:
  1. Drop det perfekte.
  2. Se og vær også dine skygger.
  3. Bred dit affald (dine skygger) ud på Guds ager, og lad Hans sol skinne på det...
  4. Og nyd det.
  5. Let go - Let flow - Let God!
 - En ad de tre astronauter fra Apollo 8 fortæller i filmen ”Overview”, at da de langt ude i rummet vendte blikket bagud, og for første gang så Jorden fra et helt andet perspektiv, da var det, som om de fik øje på Jorden for allerførste gang. Det var et møde, som var meget chokerende for dem, på den bevægende måde der gav en helt ny selvindsigt og et helt nyt syn på Jorden. Et helhedssyn som de efterfølgende overbragte til hele menneskeheden...
At møde Jorden var, hvad de gjorde den 21. december 1968, da de som de første mennesker forlod Jorden for at kredse om Månen.
- Igen en fundamental komplementaritet: Jorden og Månen.
 
”Vi tænkte, at vi kun skulle se fremad og være totalt fokuseret på objektet, månen, og vi var derfor slet ikke opmærksomme på Jorden, som vi forlod. Men da vi vendte blikket bagud og for første gang så Jorden i sin helhed - som en planet i rummet - da indså vi, at den egentlige og væsentligste grund til at tage af sted var denne: At møde jorden i et helt nyt perspektiv – og dermed få en helt ny selvindsigt."
 
De gjorde det på deres måde... Du gør det på din måde...

 
Velfærd og vækst og tillid
Indrømmet: Astronauterne fra Apollo 8 ser her ud som om de har gulsot, men alt har vel sin omkostning...
 
---
 
Kan de tre begreber, velfærd-vækst-tillid, gå hånd i hånd?
Svaret er klart: JA NETOP.
 
En af dansk politiks mest fasttømrede dogmer – set i den netop afsluttede valgkamp - er, at vækst og velfærd er hinandens modsætninger, om end danskerne er øverst på verdensranglisten som det mest tillidsfulde folk.

For at viske ud på "den kollektive witeboard" må du selv finde de af dine erfaringer frem, som modbeviser politikernes dogme-tænkning. 
 
Se på følgende:
  1. Under hvilke vilkår i dit liv du har udviklet dig bedst.
  2. Erkend hvilken personlig vækst, det har medført for dig.
  3. Brug denne din erfarede" lysstråle" til at træde ind i på ny. Strålen som er dit åndelige flow i din hverdags sunde jordforbindelse.
  4. Lad dette sætte aftryk på dine næste skridt ind i sommeren.
Når vi er i besiddelse af allerflest ressourcer - oplevet som glæde, kræfter, et lyst sind sammen med de lyse nætter, et rent hav, urtehaver der er godt på vej til at give os afgrøder - ja så skal vi gøre os klar til "at springe ud".
Ud i bølgen den blå, ud i sommeren den gule og ud i kærligheden den orange.
Ud i nye tiltag, hvor du går 7 skridt længere, end du før midsommer troede, du kunne.
Lad ske. Lad dit overskud i tro, håb og kærlighed bære dig.
Lad vingerne folde sig ud.
HAV TILLID.
 
Vi er som sagt verdensmestre i TILLID. 
Og hvad er årsagen til dette? lyder Nobelpris-spørgsmålet.
 
Her må du byde ind med svar, som relaterer til såvel din historie, din kultur (roden og kronen) og din opgave... Hvad vil Gud med danskerne (som de styrende politikere pt ikke har løftet blikket for at se)?
 
Well. - Her kan du bidrage med Nobelpris-svaret. Lad os få det!!!

 
Retræte: Åndelig retning
Ovenstående foto er taget med mobilcamera af Anne Ryom fra Retræten i april:
Aften-Sangbøn på Esby Strand.
 
 ---
  
Vær opmærksom på ny dato for den næste retræte:
Den 4.-5.-6. oktober.
Temaet er: Åndelig retning.
 
Det vil jeg forklare:

Alle går I nu på en indre vej sammen. I har som deltagere dvælet ved de samme spørgsmål. I har bevæget jer ned i dybet af den samme stilhed. Og I har rakt ud efter hinanden fra den første dag, skabt et kærligt og støttende åndeligt fællesskab.
 
I én sammenhæng føjer jeres indsigt og jeres deling af tanker og livshistorie noget meget væsentligt til den indsigt, jeg bringer med i fællesskabet. - Alt peger på forklaring af, hvorfor åndelig retning er så væsentligt for mennesker netop nu.
Fra vores egoer har vi ikke tilstrækkeligt udsyn til fremtiden. Knap kan vi se nutiden herfra. Vi må operere fra selvet og fra spiritualiteten.
ALTSÅ: vi må se med hjerteparabolen, forbinde os med hinanden og verden med syn og sansning af helheden. - Det, som giver os indsigt og udsyn er ufatteligt større, end os selv.
Jeg kalder det Gud.

Min bøn er:
Må vi skabe fred og ro til at være del af Helheden, af menneskeheden - af demokratiet - herudfra.
 
Glædelig sommerlyst til jer alle
og på genhør og måske gensyn til august:
Powersinging Light den 1. august - HER!

Om næste retræte: Åndelig retning
Birgit Lynge
Prøv PowerDesignMetoden!
Ved tilmelding af nyhedsbrev:
GRATIS MEDITATION
Tilmeld dig her...