Artikler / Nyt: Power blog

Nyt: Power blog

Min web-udbyder, Bricksite, har nedlagt deres tjeneste: Nyhedsbreve, hvorfor du ikke kan få GRATIS MEDITATION. - Jeg beklager på deres og egne vegne.

MEN jeg vil til gengæld sende dig min nyeste E-bog, "Ørnestyrke - En rejse i Indien."
Du skal blot sende din mail-adresse til mig på bl@power-design.dk - hvorefter jeg, med tak for din interesse, sender E-bogen. 
Du kan læse om bogen på min shop.
 
Power Blog overtager PowerNyt nyhedsbrevet.
 
Du kan stadig se tidligere sendte PowerNyt breve nederst på siden:
8/2 2012 - All Right - hvad skal du lave i dag?

All Right - hvad skal du lave i dag?

 
 
Hvad skal du lave i dag?
 
Jeg vågner og spørger mellem søvn og vågen tilstand: Hvad skal jeg i dag?
Kender du det? Ved en ny dags begyndelse?

All right, min kalender vidner om gøremål, som jeg skal se at få gjort inden "dead-line" (et uhyggeligt ord hvis jeg tager det bogstaveligt -). Men mine indre arbejdsgivere, The Master and The Mistress, giver mig også opgaver, som jeg skal prioritere højt, ved jeg. En af disse opgaver kunne lige så vel være din opgave, og den kan du læse om i denne min seneste artikel, "All Right - til roden igen":

http://www.power-design.dk?id=385830

Der er dog også andre og lige så vigtige ting at holde mig for øje for denne nye dags formål og gøremål?

Det umiddelbare svar på denne dag, som kan være grækernes fallitdag, er:
- Jeg og vi skal ikke bare overleve, men vi skal leve!
 
Jo, jeg føler med dem, grækerne, så godt jeg formår, for har jeg selv nogensinde været i en lignende situation?
Nej, for der holdes ikke bare én, men flere hænder over og omkring mig.
Det tror jeg fuldt og fast på. - Vigtigst og når alt kommer til "alt": Guds hånd (i min forståelse). Dernæst hånden eller hænderne fra min familie og mine kære venner. Fra de som er mig nær i blodets bånd og i hjerteslagets puls... med fælles puls og samme retning i livet. Flere af jer hører til her.

Derimellem er der hænder fra naboer, fra de sociale kulturer som jeg involverer mig i og siger ja-tak til at være en del af i gensidighed. Det kan være erhvervsklubben, faglige fællesskabers reelle netværk, Musikhusets Venner, gymnasiekammeraters netværk, Glasmuseets Venner, o.m. fl.
Endelige er der Det Danske Sociale Netværk, som reelt ER en sikkerhedsklub, lige som mit Falck-abonnement, som jeg nærmest altid har været meldt ind i, lige siden jeg købte min første bil.
Det første netværk er jeg "medlem" af som dansk statsborger, og du kan ikke google det. Indrømmet, det kan være vanskeligt at få i tale, men det ER der... 
Den næste er jeg medlem af fra et givent behov.

Over alt gælder det, at jeg skal række ud imod det med netop det, jeg nu har at give af - - - mine medfødte talenter der skal bruges og ikke graves ned (jvf. De betroede talenter. Bibelen). Jeg skal sige JA-TAK til at være med. Jeg skal ville det med min vilje. Og endelig skal jeg åbne favnen og tage imod. - Måske to sider af samme sag, men rækkefølgen er af betydning: Jeg skal gi´ energi for at få energi. Også selv om jeg til tider kan føle, at jeg har vældig lidt at give af. Jeg skal gi´ af det lidt eller meget, jeg har. Størrelsen er uden betydning. 
Sagt på en ganske anden måde: jeg skal være mig selv og lade strømme derfra, fra Selvet, frit og ubetinget, for at være med i en cirkulation. Men i netop den situation kan du mærke den som en kærlig varme: en cirkel af alle de hænder, der vil holde i hånd.

 
Med fælles hjælp
Den cirkel skal jeg, også i dag, fatte nye hænder fra og opleve fællesskabet i.
Den cirkels hele liv og ånde er mit liv og min ånde. Det er herigennem jeg trækker vejret, for alene har intet reelt værdi. Det bliver menings-løst.
Den cirkels hele livfuldhed og glæde, må den "smitte af" på de mange, der har brug for livfuldhed og glæde og troen på, at de bæres igennem...
- Og er det ikke os alle?

I forbøn beder jeg for dem, der ikke selv kan række ud og tage imod. Jeg beder for dem, der beder mig derom. Og jeg beder for dem, der ikke kan bede mig om forbøn, men som jeg fra min hjerteparabol ser i lidelse og smerte... 

Også i dag skal jeg LEVE ved at takke for livet og det, som er givet mig af talenter at give videre fra, sammen med de mange jeg er en del af. Cirkel ved cirkel ved cirkel.
Hånd ved hånd ved hånd.
Også i dag skal vi LEVE ved at bruge livet, vores talenter, på en måde vi finder meningsfuld og finder glæde ved.

Billedet er af Fr. Robert Llewelyn i forbøn. Hans rosenkrans er fra Medjugorje. Du kan google navnet for at læse merer om dette hellige sted i Bosnien-Herzegovina, hvor Jomfru Maria viser sig og mirakler fortsat sker.

Jeg glæder mig, og jeg glædes.
Og sådan er jeg til nytte netop sammen med DIG!


Birgit Lynge
Prøv PowerDesignMetoden!
Ved tilmelding af nyhedsbrev:
GRATIS MEDITATION
Tilmeld dig her...