Historie

Enhver skaberevne forpligter
da det skabte er os givet
for at tage ansvar for det
for at tage vare på det
for at gøre vort allerbedste
for at udvikle det
i kærlighedens nav.
Birgit Lynge
Vi skal lytte til hinanden,
så falske toner bliver rene.
Birgit Lynge
Sangbøn:
Vort land
siger Herren
er himmel og jord,
hvor kærlighed bo.
Birgit Lynge
Kun bøn virker.
Det er, som om
den eneste kommunikationsvej
ind i dødens forvandlingsfelt,
er bøn.
Sådan indledes hilsener
fra Helligånden.
Birgit Lynge
Tror du mig?
Jeg vil,
at du skal tro mig,
for jeg har udfoldet mit hjerte
i åben nøgenhed
med ønske om at komme dig nær
som ellers kun vores ånde
kan føre os.
sammen
Birgit Lynge
Med havet og vinden
i ryggen
med solen i ansigtet
er det
som om
jeg kan alt
i denne verden.
Birgit Lynge
- Fortæl os
om jeres glæde og tilfredshed.
Gør det
igennem jeres taksigelser.
Og glem så aldrig,
at bønnen kan bruges til at gå fri
af sorg og begrædelse,
som altid forurener luften
og bedøver sjælen.
Birgit Lynge
The words of prayer
acts as the banks of a river
keeping it deep and flowing.
Robert Llewelyn
Bøn:
Kære Gud.
Jeg takker,
fordi du giver mig mod
til at udtrykke klart
i lyd og ord og handling -
og aldrig løbe om hjørner
med mig selv ...
Birgit Lynge
Kære Gud.
Læg altid dit violette lys
foran mig på min vej
herfra og dertil.
Birgit Lynge
Jeg skriver fra samme sted,
som mine drømme kommer fra ...
Birgit Lynge
 
 Mary  Foto: Birgit Lynge.
 
Broncheskulpturen "Mary" har jeg købt på et loppemarked i New Zealand. Den kommer fra en nedlagt kirke. Kunstnerens navn er ukendt.    
 
På følgende video finder du historien om min vej Power-Design:
 
                     
Fysisk finder du mig ved Egsmark Strand få kilometer fra Mols Bjerge og Ebeltoft. Her flyttede jeg til i april 2022 efter en kort tid i det flade Ringkøbing og før da fire år på stiftelsen Vemmetofte Kloster mellem Præstø og Køge. Men det kraftfulde Mols har været mit hjemsted gennem mere end tyve år.
 
Human Power Design har imens været del af mit liv sammen med mit forfatterarbejde. 
 
Essensen er PowerDesignMetoden og musikologi: Om hvordan musik, psykologi og energi har indvirkning på krop, sjæl og ånd. Jeg anvender sang, lyd, musik, billeder, former, farver, eventyr og dans - alt i samspil med kropbevidsthed. Dette som hjælp til at designe den kraftfuldhed, der udtrykkes gennem de menneskelige ressourcer.

At arbejde med musisk HRD med en holistisk indgang giver mennesker et vældigt løft, dels ved krop-sjæl-ånd helhedsarbejdet, og dels ved at det musiske går bag om tankerne og forbinder sig direkte med selvet. Dette er ressourcebesparende, enkelt og sjovt. Det er livgivende, ja vitaliserende. 

Min passion har altid været at samføre mennesker med deres indre musiske kilde; derfra hvor alt i virkeligheden møder os: Skabelsen, Skaberen, det skabte, vores skaberevne og selvhealingskraft.
  

PowerDesignMetoden som udgangspunkt

Med udgangspunkt i PowerDesignMetoden har jeg lavet udviklingsarbejde via workshops, retræter, foredrag, supervisioner, meditation samt CDer og bøger. Metoden understøtter vækstmuligheder, udruger "guldæg" så du får lyst til at gå efter lyset og glæden.

Oftest benævnes jeg som spirituel vejleder, hvilket jeg siden 1985 har været for de mennesker, der har søgt min hjælp og vejledning. De er kommet som privatpersoner, har været musikere, skuespillere, ledere, har ledet virksomheder og været institutionsledere.

Du finder mit CV her og kan også få inspiration via mine referencer.

Birgit Lynge