Ydelser / Spirituel vejledning / Lærkesang

Lærkesang

  "Skylark - in song" .
Foto af Roger Wilmshurst, West Sussex


"Lærkesang kræver ikke nogen stor sangstemme. Man skal blot kunne sige sit navn for at være med og så naturligvis have lyst til at synge."
Af Birgit Lynge

Hvad er Lærkesang

Lærkesang er en progressiv rehabilitering, som også kan bruges forebyggende over for de naturlige livskriser. Det er en slags selvmassage, hvor stemmen bruges til at massere kroppens celler, organer og systemer samt lutre og centrere psyken omkring selvet.

Deltagernes stemmer varmes langsomt op ved f.eks. at lege med udtryk som: Jaah, aaah, naaih, nææh, hmmm. Næste skridt er humming (egentlig ´hunning´) og toning, som gradvist går over i vokalsang og igen udvikler sig til omkvædssang, messesang, sangbøn og fri sang inden for klare og trygge rammer.

Hver deltager guides hen til, at de hver for sig synger til det sted i deres krop, som har speciel brug for opmærksomhed.

Senere i forløbet lægger deltagerne sig ned på deres liggeunderlag. Her guides de ved hjælp af min blide shamansang (a la grønlandsk trommesang) ind i en afslapning, hvor jeg med trommepulsen får kontakt med deres hjertepuls. Det fører dem i kontakt med barneriget og ofte endog oplever de den lykkefølelse, de havde i fostertilværelsen.

I bogen "SYNG SELV!" kan du læse om Lærkesang og om Power-Singing samt m.m.

Power-Singing og Lærkesang er en genvej ind til livskraften.
Stilhed er det efterfølgende kirkerum eller tempel.

 

Lærkesang ligner dyb meditation

"Ordet guddommelighed går igen hos flere deltagere, og det leder hen til, at Birgit Lynges livsforståelse - og derfor også Lærkesangs – har både et åndeligt, et psykiske og et fysisk aspekt: et helhedsaspekt. Hun fortæller om, hvordan denne form for sang af flere deltagere opleves som en slags sangbøn og fører til en tilstand, der ligner dyb meditation". (Beskrevet af journalist Helle Solvang) 

Læs mere om Lærkesang og dens form i rapporten til Sundhedsministeriet:
Pilotprojekt Lærkesang. - Bilag 4, side 27-28

Birgit Lynge & Power-Design